Aktiviteter og opnåede mål 2017

Aktiviteter i Ghana

Aktiviteter i Danmark


Pølsebakke

Udstilling

på 

Skovsgaard



Udstilling på Skovsgaard, 8. april-14. maj 2017
Samtlige langelandske skoler blev opfordret til at deltage i udstillingen, Pølsebakkekunst i Skovsgaards udstillingslokaler i perioden 8. april til 14. maj
Resultatet var en række fine værker, hvor eleverne tog udgangspunkt i den lille firkantede pølsebakke. På SFO’en, Rudkøbing Skole, handlede værkerne om døre. Døre, der går op, lukker i. Døre, man går igennem eller som stopper. Andre skoler fortolkede det kongelige musselmalede motiv på den primitive papbakke, mens atter andre bidrog med skulpturer af bakkerne. Stor mangfoldighed og kreativitet, men ikke så mange deltagende skoler, som Art2Change kunne have ønsket sig. Ferniseringen var desværre heller ikke så godt besøgt. Kun få forældre og børn deltog, til trods for, at der var arrangeret teateroptrin med deltagelse af Teater2000, mens Skovsgaard Madmarked havde sørget for traktement. Perioden igennem var udstillingen dog velbesøgt af publikum.