Aktiviteter 2021

Aktiviteter i Danmark

Art2Change sætter 

gang I kreativiteten

Skibet er i havn om få minutter

Sommer 2020 var der både sol og turister og is og fadøl og stemning på Torvet i Rudkøbing. Men noget væsentligt manglede, så børn med forældre eller bedsteforældre ved hånden måtte gå  forgæves.

Den årlige Art2Change-attraktion for kreative børn og voksne, Skibsbygning på Torvet, var dog hverken gemt eller glemt, men aflyst på grund af de nødvendige Corona-restriktioner.

Men i år 2021 er byen ved at vende tilbage til normalen, og foreningen Art2Change har atter sin berømte aktivitet i by-midten.

Her bliv bygget sjove, skæve, smukke skibe i legestørrelse, og selvom foreningens medlemmer står klar med hjælp til at save og hamre, så er det en tradition, at også bedsteforældre eller far og mor tager med for at konstruere den båd, som skal bruges i strandkanten - eller i Torvets springvand, hvor der ikke er risiko for, at fartøjet sejler væk.




 Art2Change har haft endnu et tilbud:

 

Adventssøndag 12. december kl 12-15 stod vi klar på Torvet i Rudkøbing til sammen med børnene at lave pyntelige

nissemænd til dekoration i haven - eller som Street Art.